LARS CHRISTIAN NORMANN HENRIKSØ

En af de første ting jeg lagde mærke til på RDSS var, at lærerne bestemte stort set alt i klasserne. Jeg kom som dansk pædagogstuderende og havde en anden tankegang, jeg mente at vi alle var på lige fod, og at jeg kunne gøre tingene ud fra den pædagogiske overbevisning som jeg havde, så frem jeg bare kunne argumentere for det. Men jeg fik hurtigt ændret den måde at arbejde på, da det virkede som om at de så lidt skævt til det. I stedet rådførte jeg mig med min lærer inden jeg fortog mig noget med eleverne, på men måde kunne mine ideer og indflydelse komme igennem på en mere indirekte måde.

En anden ting som jeg skulle vende mig til var, at de ikke arbejdede efter nogen bestemte teorier eller kunne forklare deres arbejde med en teori, men det meste arbejde med børnene var lommeteori og gætteri på hvad der kunne stilles op. Det var virkelig en udfordring som dansk studerende, at skulle arbejde ud fra en fremmed lærers tankegang – om man var enig eller ej. Jeg mener at vi på Slagelse pædagogseminarium har gennemgået så meget anerkendende pædagogik, at det er blevet en måde at arbejde på ubevidst, og at det er den ”rigtige” måde. Læreren og medhjælperne på RDSS har ikke ligefrem den anerkendende tankegang, derimod bruger lærerne meget af tiden på at tænke i straf og belønning. At arbejde efter straf og belønning var ikke en måde jeg har arbejdet på før, og flere af mine etiske grænser blev brudt flere gange. F.eks. at skulle give en dreng et stykke slik hver gang han tog 2 skridt for at han ikke skulle løbe væk fra os, og hvis han løb, blev han placeret i et hjørne af klasselokalet, hvor han blev bemandet fordi han skulle blive siddende.

Hvad jeg har lært om mig selv

-         På hvilke måde har opholdet i udlandet påvirket mig:

Jeg vil sige at jeg har lært mig selv bedre at kende ved at have været væk fra min familie og venner. Jeg mente at jeg kendte mine egne værdier inden jeg tog af sted, og de fleste af dem er jeg bare blevet bekræftet i, men ved at have været i et fremmet land hvor jeg ikke rigtig kendte nogen, og til tider prøvede at været ensom! Selvom praktikken flydte rigtigt meget til at starte med, blev det også hverdag og jeg kunne ikke hele tiden tage af sted og se på landet. I disse tider havde jeg en masse tid til at tænke over min tilværelse, hvordan jeg vil leve, og ja til tider var jeg nok lidt for meget en filosof. Det jeg vil frem til er, at jeg har tænkt hvad jeg vil have og ikke bare ”flyde” med strømmen (mere selvrådig). Men det bliver nu meget interessant at se hvordan det bliver når jeg kommer tilbage til Danmark og den danske hverdag, om der markant vil være en forskel eller om jeg lige så stille glider ind i den samme gamle rille.  

-         Hvordan jeg reagerer i fremmede forhold:

Da jeg startede i praktikken prøvede jeg at observere så meget som muligt for at tilpasse mig de forventninger som der var til mig, samtidig prøvede jeg at være åben og ærlig. Dette vil jeg også sige at jeg synes lykkedes meget godt, og jeg kom relativt hurtigt ind i klassens rytme og rutiner. Jeg skulle dog et langt stykke ind i forløbet før jeg begyndte at være mig selv, og før jeg begyndte at snakke personligt, det virkede som om jeg vidste alt om dem inden jeg begyndt at fortælle om mig selv og om min baggrund. 

-         Menneske/barnesyn som har ændret sig:

Jeg vil sige at mit menneske/barnesyn er det samme, som det var inden jeg tog af sted, men det er nok nemmere at se når man kommer hjem til Danmark og de samme mennesker og rutiner, som man før havde, om der virkelig er sket en ændring. Men jeg har fået mere indsigt i hvordan kulturen og de forskelligheder, som den fører med, vanskeliggør utrolige mange ting, og jeg vil påstå at der nok også er mange misforståelser hjemme i Danmark blandt de forskellige virksomhedskulturer og bare de forskellige baggrunde, vi hver især kommer fra.   

På RDSS er der børn med mange forskellige former for handicap, dog er der ikke nogen blinde da de kommer på specialskoler indenfor det område, men ellers dækker de alt fra Down syndrom, autister, til multihandicappede. Børene kommer med meget forskellige baggrunde, nogen kommer fra ”rige” familier, og andre kommer fra svære sociale miljøer. Det er og så blandet mht. hvilke religiøse overbevisning de har. I min klasse er der en elev som er Jehovas vidner, det bliver fuldt ud respekteret at han tilhører en anden religion. Når vi har religionstime bliver han og andre ikke-kristne fra de andre klasser bare i klassen med en medhjælper, hvor de hører historie eller spiller computer. Det bliver også respekteret at han ikke holder fødselsdag ligesom de andre omstændigheder som hører med til hans religion.

På RDSS er der ikke nogen som ikke respekterer dem som har en anden religion, skolen prøver at rumme alle børn og har fokus på barnet og dets lærings muligheder. Skolen følger de højtider som der ellers bliver fejret i Australien som hører med til den kristne verden dvs. jul, påske, pinse osv. altså det samme som i Danmark. Men det er meget med forskel hvor meget og hvad de forskellige klasser gør ud af de forskellige højtider, det er meget op til lærerne om de ønsker at lave noget specielt ud af højtiderne.

Forældrene bliver inddraget i skolen via de mål, der laves på hver elev, hvor der bliver spurgt indtil hvilke mål de har tænkt sig som forældre at der skal arbejdes med på netop deres barn. Det er meget forskelligt hvor meget forældrene har af interesse i deres barns skolegang, nogle forældre har daglig kontakt til klasselæreren, og andre ser de kun til forældresamtale. Det er meget op til forældrene selv hvor meget de har lyst til at involvere sig, ledelsen og lærerne prøver meget på at få et godt forældresamarbejde til at fungere og at inddrage forældrene så meget som muligt. Hvert barn har en bog som læreren skriver i hver dag, hvor der skrives div. informationer som skal gives videre til forældrene som lejrtur, udflugter og hvordan hverdagen ellers går. Der er plads i bogen til at forældrene kan kommentere på hvad læreren har skrevet, og de kan komme med div. spørgsmål som de ligger inde med. Systemet med bøgerne ser ud til at virke fint, men hvis der er nogle vanskelige samtaler, som der skal drøftes lærer og forældre imellem, bliver der indkaldt til møde eller der bliver ringet om emnet.

Der er mange forskellige kulturer på RDSS. Hver klasse har lavet deres egen ”kultur” med forskellige vaner, rutiner, sprog og ideer. Hver klasse lever ud fra deres egen virkelighed, dette tænker jeg kan skyldes at klasserne er så forskellige, så lærerne kun ser på deres egen klasse og ikke ser skolen i et større perspektiv, da de ikke rigtig omgås hinanden andet end når de passerer hinanden en sjælden gang på skolen. Det er næsten umuligt at få nogen større sociale forbindelser til at foregå klasserne imellem pga. elevernes forskellige handicap.

Det interne sprog på skolen blandt lærere og medhjælpere er meget præget af ironi, og især imellem medhjælperne er ironien meget hård på den måde de omtaler børnene. Det faglige sprog findes mest lærer og lærer imellem, hvorimod hvis det er lærer til medhjælper findes det sjældent, medhjælperne får stort set kun instrukser på hvad de skal gøre og nogen gange også hvorfor.  Fagligheden og begreber oplever jeg på et lille niveau, og det omhandler mest lærernes egne refleksioner. De bruger nogle få teorier og holder sig til dem de kender, og de er ikke meget for at se tingene i et andet perspektiv end deres eget eller opdatere deres viden. Jeg undrer mig over hvorfor de ikke snakker mere lærer og lærer imellem om div. problemstillinger, som de har i klasserne, de kunne dele deres refleksioner og endda svare på hinandens frustrationer. I stedet bruger de ledelsen til de frustrationer som de formodentligt godt kunne svare på lærer og lærer imellem. Dette har jeg også drøftet med min vejleder, og hun har bare snakket udenom emnet.     

Ledelsen styrer lærere og medhjælpere rundt på skolen som de lyster, og der er ikke nogen forklaring på hvorfor de gør tingene som de gør. Lærerne har svært ved at forstå hvad ledelsen laver, og det skaber usikkerhed og frustrationer blandt personalet. Hvert år som tidligere nævnt så rykker ledelsen rundt på lærere, medhjælpere og børn uden nogen forklaring på hvorfor netop de lærere får de medhjælpere og børn. I år skal der afskediges 13 medhjælpere, men de får ikke noget at vide før 14 dage inden skoleåret slutter, ligeledes ved lærerne heller ikke hvem de skal arbejde sammen med, og hvilke børn de skal have før 14 dagen inden skoleårets afslutning. Det skaber stor utryghed, som betyder at der er mange som bagtaler, og alt fokus flyttes fra børnene og hen på ”hvad skal der ske næste år, hvem bliver fyret og hvem er ledelsens yndlings som får lov til at fortsætte” osv. Dette at de flytter personale og børn rundt hvert eller hvert andet år er normalt i Australien, men det er tydeligt at personalet ikke trives med disse bestemmelser.

Skolen har div. love som de skal rette sig efter, som bliver lavet af regeringen og som så skal overholdes. Disse love er mere overordnede og handler mest om, at man ikke må slå børn ol.   Men pædagogikken på skolen er noget skolen, dvs. bestyrelsen og ledelsen, tager sig af med indskydelser fra lærerne.

Der var pædagogisk dag den 20. okt. hvor jeg, Wendy og Robon gjorde klar til lejrturen. Da Wendy var for sent ude og havde svært ved at finde steder hvor vi kunne være med to kørestole, havde hun besluttet at vi overnattede på skolen i klasselokalerne. Så dagen gik med at vi fik ordnet senge og handlet ind til morgenmad og madpakker, aftensmad fik vi udefra da Wendy ikke gad/kan lave mad.

Dag 1 d.21/10 2008:

Børnene kom med busserne og vi fik pakket deres ting ud og lastet dem på bussen, som gik mod Sea-world. Et sted med div. fisk, hajer, delfiner, søløver etc. Der var delfin- og søløveshows, som vi så og resten af tiden var vi rundt og se på fisk og prøve forlystelser. Der var også en 4D biograf med 3D film, og der var lugte og vandsprøjt ud til publikum, det var noget børnene syntes var vildt spændende, dog var det også lidt skræmmende, jeg bukkede mig da et par gange og Robon som sad ved siden af mig kom til at skrige.. He he

Men efter en lang dag i Sea-world og en masse trætte børn kom vi tilbage på skolen ved en fem halv seks tiden. Børnene fik lov til at se lidt video, mens vi havde børnene i bad på skift, og så skulle der hentes aftensmad, pizza fra Pizza Hut – ikke dårligt. Der skulle også pakkes ud fra dagens tur, pakkes til dagen efter og smøgers madpakker, samt underholde børnene så de ikke blev sure eller faldt i søvn inden maden. Men efter alt dette var der hygge for de voksne, kaffe og ostekage, det var noget der kunne bruges efter en lang dag.

Vi gik i seng ved en ni tiden, hvor Laura og jeg snakkede til langt ud på aftenen. Godt gået, så det betød at jeg var virkelig træt dagen efter!!

Dag 2 d. 22/10 2008: Turen gik til Stradbroke Island, den ø som Maria og jeg var ovre på for ca. 3 måneder siden. Men første stop var Brown Lake, en sø som levede op til navnet, den var brun som tee. Grunden til at den var brun skulle være at de træer, som var rundt om var nogen som hedder teetræer, som så farver vandet. Men vi havde vores morning tea der, også var der dømt badningJ Vandet var lidt køligt, så det var perfekt da varmen var lidt trykkende. Efter vi havde badet kørte vi op til Point Lookout, hvor vi havde frokost med en fantastisk udsigt over strande og havet samt lyden af havets bølger.

Vi var efter frokost rundt og se nogle forskellige steder, f.eks. en badestrand hvor der var en der var blevet spist af en haj sidste år.. Hmm hvorfor er det lige at man ikke har lyst til at bade dér!

 Tog båden hjem og foretog os stort set det samme som sidste aften på nær at vi fik mad fra McDonalds, det er vidunderligt så sundt de spiser her ”Down under”. Jeg fik faktisk fortalt i dag at Australierne havde overgået Amerikanerne mht. diabetes.. Kan godt forstå hvorfor, når fastfood er deres aftensmaden, og der er hvidt brød, chips, chokoladekiks og den slags til morgenmad og frokost. Men den nat snakkede Laura og jeg kun til ca. 24, men det var en kold nat, og jeg sparkede dynen af mig hele tiden, så sov ca. 2 timer den nat!!

Dag 3 d. 23/10 2008: Dagen var min fødselsdag så selvom man havde sovet af H.. til så var jeg faktisk rimelig frisk på at ordne børnene til dagens tur. Turen gik til en ”Wildlife Park” Det var en køretur på ca. to timer, og det var godt nok svært at holde sig vågen. Men da vi endelig kom så vi et ”lille show”, dvs. en dame der fortalte om slanger og andre dyr fra Australien, som hun så viste samtidig, meget informativt. Men til morning tea havde de købt en kage til mig, og de sang fødselsdagssang for mig, mere kan man vel ikke forlange! Tiden indtil frokost brugte vi på at se os omkring i Parken og se på div. dyr. Da vi havde været rundt og det var frokost tid, vidste det sig at Wendy havde glemt at pakke børnenes madpakker, så vi delte vores sandwich med børnene, og der var stadig div. rester fra morning tea. Så vi alle blev mætte alligevel.

Vi kørte hjem til skolen lige efter frokost og gjorde os klar til at vi skulle ud og spise på en restaurant og have aftensmad. Da vi kom spiste vi aftensmad, og derefter gik vi ud til en kørestolsgynge, mægtig morsomt for dem der var i kørestol. Men på dette tidspunkt må jeg indrømme at jeg var ved at slå hovederne af alle de andre, jeg kunne bare ikke mere! Var bare så træt og ville helst tilbage og sove. Men da vi var færdige med at gynge skulle vi ind og have dessert. Det viste sig at det var en lagkage med lys og mit navn skrevet med mørkt chokolade på hvid chokolade, den så virkelig godt ud. De sang fødselsdagssang for mig igen, og der blev sagt tillykke til mig over højtalerne, som gave fik jeg en rødvin og en lille koala-bamse. Det hjalp lidt på humøret, og jeg blev frisk til at klare resten af aftenen, kom tilbage på skolen og gik direkte til drømmeland efter at have puttet børnene.

Dag 4 d.24/10 2008: Jeg havde sovet som en sten hele natten heldigvis, og vi havde en stille og rolig morgen med at pakke børnenes ting, mens der var andre som badede dem og gav dem mad. Turen gik hen til en have, hvor der var mange blomster og græsplæner, der fik vi morning tea, og så gik vi lidt rundt og så på div. planter ellers bare nød at kunne slappe lidt af udenfor. Spiste vores frokost og tog tilbage til skolen og børnene blev hentet..

En virkelig god tur, men hvor var man dog glad for at få fri kl. 15 den fredagJ

Jeg er mest tilknyttet en klasse hvor jeg har faste opgaver og rutiner som jeg laver, hver dag er skemalagt så vi kan opfylde de mål, som der er blevet lavet af læren og ledelsen. Skemaet kan ses i Kategorier → Fagligt → Institutionens pædagogik.

Jeg bor ca. 2,5km væk fra skolen i en lille by som hedder Cleveland, og jeg har lånt en cykel fra pedellen som jeg bruger til at cykle til og fra skole.

Om morgen inden vi starter i klassen henter vi alle børnene ved de forskellige busser som de ankommer med. Så går vi op til klasselokalet og ordner de praktiske ting, som madpakker og drikkelse i køleskabet og toiletbesøg, hvis der er nogen der trænger. Som regel passer det med at vi er klar til at starte som skemaet viser kl. 8.45.

De fleste dage kører bare som skemaet viser, men der sker heldigvis også andre ting som bryder mønsteret, som skolekoncert, lejrtur, tivoli og andre forskellige tiltag. I øjeblikket er jeg sammen med en elev om tirsdagen, hvor vi kører hen og ser på et center for voksne udviklingshæmmede, hvor han evt. skal starte næste år. Selvom jeg mest er tilknyttet en klasse, er skolen god til at få mig med til andre arrangementer, så rykker de gerne rundt på personalet, så jeg har mulighed til at tage sammen med en anden klasse på tur(hvis jeg selv har lyst).

Efter skolen cykler jeg hjem til huset jeg har lejet sammen med den anden danske studerende som også er i praktik på skolen. Jeg løber som regel en tur når jeg kommer fra skole, da jeg mener det er en god måde at koble fra på. Ellers er det indkøb, gøre rent, vaske tøj, lave mad, madpakker og evt. lave noget skolearbejde som målformulering, opgaver ol. hvis man ikke vil lave det i weekenderne! I weekenderne har jeg i starten været rundt og se de forskellige steder som er i området, en ting som ikke er så sjældent er at tage ind til Brisbane, hvor jeg tager lidt sol i parken, shopper lidt, ser evt. på noget kultur. Jeg har også en bil som jeg mest benytter når jeg har weekend, så er det lidt nemmere at komme rundt og se de forskellige byer op af Sunshine coasten eller ned af Gold coasten. Der er en fantastisk natur bare lige udenfor ens vindue palmer, papegøjer, koalaer i træerne(selv i skolegården). Det er virkelig en oplevelse hver gang jeg kommer udenfor, bare at se naturen og dyrelivet. Selvom jeg cykler den sammen vej til og fra skole hver dag, så er det virkelig en fantastisk oplevelse at se flokke af papegøjer den ene dag og koalaer den anden og noget 3. den næste osv.        

Tingene var ret svære i starten, det at være i et fremmet land, bo med en person som jeg ikke kendte og savnet til min kæresten derhjemme var heller ikke så morsomt. Men jeg vil sige at hverdagen og de daglige pligter fyldte meget i starten, men nu hvor jeg er kommet mere og mere ind i en rutine med at lave div. huslige opgaver ol. har jeg mere overskud til at tage på tur og opleve Australien. savnet til dem i Danmark og danske ting er der selvfølgelig stadig, men prøver at vende det til en glæde til at jeg skal hjem og se det hele med friske øjne. Tiden flyver af sted og kan ikke forstå at jeg har været hernede i så lang tid(ca. 4 måneder).   

På Redland District Special School er det lærere og medhjælpere som er ansat, derudover er der også ulønnede medhjælpere. Det tager 4 år at læse til lærer, og derefter kan de undervise i normalskoler og specialskoler. Medhjælperne på skolen har ikke nogen uddannelse, men bliver opdateret med viden engang imellem på pædagogiske dage ol.    

Lærerne tjener 250.000kr om året, hvor medhjælperne tjener godt 150.000kr om året.

De fleste medhjælpere som findes få RDSS er nogen som er personligt knyttet til specielområdet, dvs. at de evt. har et udviklingshæmmet barn selv eller på en anden måde er personligt berørt af emnet. Robon som er medhjælper i den klasse, hvor jeg arbejder mandag til torsdag, har selv et barn som er udviklingshæmmet, inden hun havde fået barnet var hun uddannet og arbejdede som sygeplejerske. Hun har fortalt at hun, som der er normalt hernede, trådte ud af arbejdsmarkedet da hun fik et barn, men da barnet var udviklingshæmmet krævede det flere resurser end et normalt barn, så hun blev hjemme og passede barnet i 12 år uden hjælp fra myndighederne. Efter de 12år hvor hun havde været hjemmegående var gået, var hendes sygeplejerbevis udløbet, og hun kunne derved ikke arbejde som sygeplejerske. Hun valgte derfor at arbejde indenfor specielområdet, for som hun sagde, var hun jo kommet til at kende systemet og havde fået kendskab til området, så hvad var mere naturligt!    

- Hvilke faggrupper udføre det arbejde, der ville blive varetaget af pædagoger i Danmark?

På specielskoler er det lærere og medhjælpere som laver det pædagogiske arbejde, de varetager de samme opgaver som en pædagog gør i Danmark. Efter børnene har været i skole, har de mulighed for at komme på en slags SFO, hvor der er nogle medhjælpere, og folk udefra kommer og ser efter børnene. Det uddannede personale har gået på universitetet hvor de har taget en Bachelor i Service for børn eller et certifikat som er opdelt i forskellige grader. Det er også muligt at tage en bachelor indenfor udvikling af småbørn, hvor de så vil have adgang til at arbejde i vuggestuer og børnehaver. For at skulle læse en bachelor eller tage et certifikat er der forskellige krav om hvor lang en grunduddannelse man har.  

Det er ligesom i Danmark at de kan opdatere og udvide deres viden med div. diplomuddannelser og kurser, hvilket jeg ikke har sat mig ind i, da det virker som en jungle at finde rundt i. 

Efter snak med min vejleder og andre lærere har jeg fået opfattelsen af, at det ikke er så naturligt at der er så mange med uddannelse på bo-institutioner og aflastningscentre, de fleste er medhjælpere men da det ikke er højt lønnet og ikke giver adgang til videreudvikling for faget, er det naturligt at medhjælperne er nogle unge som lige er blevet færdig med grundskolen og ikke ved hvad de skal uddanne sig til. I og med medhjælperne er unge, uerfarne og ikke har større interesse for faget, end at de kun er indstillet på kun at arbejde der 1 til 2år, bliver kampen og arbejdet med de udviklingshæmmede svært. Det bliver svært at se tingene i større perspektiv og relationerne til de udviklingshæmmede bliver konstant brudt. Ydermere besværes forholdene pga. en meget stram økonomi, ifølge min vejleder og de andre lærere skulle forholdene være sådan på bo-institutionerne at det kun er muligt at komme ud at huset 1 til 2 gange om ugen, hvis der ellers er personale til det, hvad der sjældent er. Mange af de ting som institutionerne har, er noget som personalet har samlet sammen eller taget med hjemmefra.

- Hvordan forklarer de aktiviteterne og deres handlinger og relationer i forhold til børn eller brugere?

Aktiviteterne er så vidt muligt for at få børnene til at lære, så når vi er til larwn bowls om mandagen så er det med Wendys[1] forklaring at de skal lære at vente til det bliver deres tur og for at træne sociale færdigheder, selvom at vi er de eneste på stedet. Cykling er for at træne motorikken og balance (for den ene som kan cykle uden støttehjul og kan komme af sted uden af blive skubbet), men ellers generelt, er argumenterne for aktiviteterne at de gøres for at børnenes individuelle mål skal nås.

Wendy reflekterer meget tit over de forskellige elevers handlinger, hvorfor de reagerer sådan på det og det. Efter min forståelse er hun en af de eneste lærer der tager sig tid til at se på børnenes handlinger og deres reaktioner på forskellige oplevelser, ellers kører det mere efter lærerens plan, og så er det straf hvis de ikke gør hvad der bliver sagt.

Det er vigtigt ifølge Wendy, at der holdes afstand til eleverne, og at det er klart og tydeligt at det er en skole og ikke hjemme. Det er ikke tilladt at give børnene et kram, men man skal f.eks. komme med trøstende ord i stedet hvis der er en som har slået sig, selvom eleven prøver at give en et kram skal men sige nej og forklare at det hører til hjemme og ikke i skolen. I de store klasser dvs. 10år og op efter holder man heller ikke i hånd mere, og hvis man ikke kan få dem til at gå pænt ude i offentligheden, så får de et mavebælte på med et håndtag som læreren eller medhjælperen kan holde i, så de ikke render væk.       

 - Er den styret af en ”læseplan” eller andre centrale forordninger?

De forskellige lærere skal lave individuelle mål hvert halvår for de enkelte elever. I Wendys klasse går hun efter at lære dem selvhjælp, da de er meget handicappede, så for at gøre det muligt at få dem til at gå på toilettet selv eller bare at sige til, kan være et mål i sig selv. For en elev som sidder i kørestol og ikke har noget sprog er hans mål at lære at vælge ud fra billeder. Det fungerer på den måde at vi viser ham 2 forskellige billeder, for at han skal kunne overskue det, på det ene motiv er der f.eks. en cykel og på det andet en computer. Så når han ser på et af motiverne og fastholder blikket, siger vi verbalt hvad han har valgt og følger ham så til den aktivitet. Dette forstyrres så af at han lider af epilepsi og har mange kramper dagligt, så han bliver hele tiden sat tilbage kognitivt.

De mål som læreren laver, godkender ledelsen, og hvis der er interesse for det prøver de så vidt muligt at få forældrene med indover. Det er meget med forskel om forældrene blander sig i målene, det kan til tider forekomme at forældrene har et problem der hjemme og søger råd og vejledning hos læreren. Læreren er villig til at hjælpe forældrene og prøver for så vidt muligt at afhjælpe situationen, hvis der er mulighed for det prøver læren at afvikle problemet eller forberede barnet i skolen inden det kommer hjem. Disse aftaler og problemstillinger med forældrene bliver som oftest lavet til mål, som der så arbejdes ud fra.

Når en elev stopper på skolen, skal læreren udfylde div. dokumenter som skal ende i en rapport om hvordan og hvorledes eleven er både socialt, mentalt og fysisk. Denne rapport skal bruges til videre ansøgning til de værksteder hvor eleven skal hen efter at have afsluttet skolen, den skal ligeledes anvendes til ansøgning om hvor mange penge og hvor mange resurser der skal tilknyttes eleven efter stoppet.

- Hvilke didaktiske overvejelser gør de ansatte? – Hvilke sider af læring lægges der vægt på?

I og med at det er en skole hvor det er en uddannet lærer som underviser, tænker læreren meget i at læring skal forgår ved deres borde, det kan evt. være spil som de kan lære igennem og selvfølgelig opremsning af bogstaver og tal. Tanken er lidt hen i retningen af mesterlære, altså ved at skrive bogstaver ovenpå ud printede bogstaver lærer de at skrive(først viser du hvordan man gør og så skal eleven gøre det efter) og ved at træne sociale kompetencer ved at være blandt andre (de skal derved se på læren og medhjælperen, hvordan de agerer blandt andre folk, hvad er acceptabelt og hvad er ikke acceptabelt). Wendy bruger sig selv som frontfigur og viser, at det er hende der bestemmer ved at bruge en høj stemmeføring og en selvsikker kropsholdning. Hver dag starter hun med at have morgensang og have en gennemgang af dagens program i billeder. Denne aktivitet er opstillet på den måde at Wendy sidder med front mod børnene som så sidder i en halvcirkel foran hende. Generelt er undervisningen deduktiv, da hun fortæller dem præcis hvad de skal gøre hvor og hvornår, som så understøttes af dagens program. Hvis børnene ikke gør som der bliver sagt, bruger hun at straffe, eller at belønne for at nå resultater, f.eks. en af børene vil ikke sige når han skal på toilettet og gør det så i bukserne i stedet. Så når han har tisset i bukserne skal han gå med våde bukser ca. en time ”så kan han lære det” citat Wendy. Et eks. på belønning er, hvis de opfører sig pænt til svømning så får de en is på McDonalds. Eller i forbindelse med en anden dreng, som ikke vil gå til og fra legepladsen, er hendes nye tiltag at prøve at give ham et stykke chokolade for hvert 3. skridt han tager.

Læreren prøver ellers så vidt muligt at tage udgangspunkt i det enkelte barn, da de har forskellige aldre, og deres udvikling kognitivt ligger meget langt fra hinanden. Problemet ved dette er at læreren ikke altid ved hvad hun skal stille op med de enkelte elever, specielt de der er meget handicappet volder mange problemer og frustrationer. læreren vælger i stedet at have fuld fokus på de børn som godt kan sidde stille ved deres bord og skrive bogstaver, imens de andre bare sidder i deres stol eller bliver lagt på gulvet, eller som sidste alternativ får lov til at løbe rundt i klassen, hvis de altså er mobile. Ledelsen må være opmærksom på dette problem, da de hvert år flytter rundt på elleverne, lærerne og medhjælperne, argumentet for dette er at lærerne hurtigt løber tør for ideer og ikke ved hvad de skal stille op med de forskellige elever. Det at lærerne og medhjælperne bliver flyttet rundt på år efter år skaber også frustrationer for personalet, da ikke alle problemer bliver løst på et år og derved starter de forfra med nye elever og skal sætte sig ind i deres behov. De tidligere observationer og erfaringer som læren har foretaget på eleven bliver efter eget valg, mundtligt eller skriftligt, videregivet til den nye lærer, som så kan vælge at bruge dem til noget eller ignorere dem.       

- Hvilke specielle træk ved pædagogikken gør indtryk på dig?

Det der gør mest indtryk på mig er at man ikke må give et kram eller holde barnets hånd efter det er fyldt 10 år, der ses mærkeligt på en af de andre lærere, hvis man leger for meget med børnene og ikke lægger en stor distance i at man er voksen og de er elever. Det vil efter min mening være med til at skabe bedre relation til barnet hvor det kan have mere frihed og ærlighed, hvorimod at det kan virke meget formelt og tvungen samvær. Det skal dog nævnes at jeg ikke går ind for at det hele skal handle om at skulle handle om fysisk kontakt, og at man hele tiden skal lege med børnene, men der skal selvfølgelig være en distance mellem lærer og elev, men jeg mener, at det i visse situationer burde være tilladt at involvere sig i barnet frem for at det hele skal foregå meget overordnet. Der er selvfølgelig en fin grænse for hvornår det burde være tilladt og ikke være tilladt alt afhængigt af konteksten.   

- Hvordan ser en typisk dag – uge ud hos dig?

Dette skema er for Wendys klasse, skemaet bliver fulgt hver uge, dog kan der være få undtagelser, hvis der skal ske ekstra foranstaltninger som teater, olympiade ol. Min opgave er at hjælpe/støtte i de forskellige aktiviteter f.eks. individuel program laver jeg et valg til den elev som jeg tidligere har nævnt som sidder i kørestol og ikke har noget sprog. Valget består i, som tidligere nævnt, at han vælger mellem to billeder, hvor jeg så støtter ham i at udføre den aktivitet han vælger.  

Om fredagen er jeg ikke i Wendys klasse, men i Bobs klasse, hvor vi starter dagen med at lave morgendans efterfulgt af at de skal sidde ved deres borde og skrive ovenpå udprintet tekst eller lægge puslespil. Efter en times arbejde tager vi en offentlig bus ud og tager vores morning-tea, det sted hvor vi nu kommer hen, vi tager bussen tilbage efter vi er færdige med morning-tea og laver toast med eleverne som de så spiser lige inden at de skal cykle i skolegården. Efter en halv time på cyklerne er det tid til frokost med en halv times fri leg efterfølgende. Så er det tid til at skulle tilbage til klassen, hvor de skriver videre eller hører musik imens de skal børste tænder. Da det er fredag afslutter vi hele skolen samlet, hvor der udleveres div. diplomer til elever som har gjort noget specielt, og vi synger nationalsangen samt der bliver givet informationer fra ledelsen, derefter farvel og god weekend. 

Planen var at Maria og jeg skulle af sted på camping til Noosa og Hervey Bay. Jeg fik tilbudet at vi kunne låne noget campingudstyr af Wendy (min lære), så vi ikke skulle ud og investere noget (meget pænt af hende)! Jeg havde aftalt at jeg kom i bilen om fredagen for at jeg kunne have alle tingene med hjem, men da Maria og jeg satte os ind i bilen fredag morgen for at skulle i skole vil bilen ikke starte..  øv øv.. Hvad gør vi så?! Men der var ikke andet for end at cykle i skole og fortælle hvordan landet lå. Jeg fik fat i pedellen og snakkede med ham om han vil køre telt, liggeunderlag, klap-stole/bord og alt det andet Wendy havde slæbt med til os, hjem til Maria og mig også kunne han også lige se på bilen! Den idé var han heldigvis med på. Han kom og så på bilen efter vi havde fået fri fra skolen, problemet var bare at bilen startede med det samme så vi kunne ikke vide hvorfor den ikke vil starte om morgenen. Lidt utrygt nu hvor man skal af sted på camping i 4 dage og er afhæning af bilen kan starte, men pedellen sagde at det kunne skyldes at den kold om morgen og derved ikke kunne starte, men jeg bare skulle pumpe lidt på speederen så skulle den gerne gå i gang. Det viste sig også at løse problemet, så det var super og vi kunne komme af sted.

Vores bil og telt

Vi kørte til Noosa første dag hvor vi fandt en campingplads hvor vi kunne overnatte i to nætter, vi brugte tiden i Noosa til at se på byen som var rigtig hyggelig. Byen havde en masse hyggelige butikker og det heller summede af en hyggelig stemning af backpacker og familier som kom rigtig godt ud af det med hinanden. Der var selvfølgelig også en rigtig flot natur og en lækker strand, hvor vi også brugte en del tid på. Så gik turen med Hervey Bay det er et sted som ikke har nogen vild flot strand og ikke det store at byde på ellers, men mere er et sted hvor folk lige overnatter for at kunne komme hen til Fraiser island. (en stor ø hvor man kun kan køre hvis man har en 4 hjulstrækker) Så vi havde bestilt en tur hvor vi skulle af sted på en båd for at se pukkelhvaler, det var vildt flot at sejle i det klareste vand og se 11-16 meter hvaler kaste sig rund i havet og lege lige foran næsen på os.. Så gik turen hjem igen det tog ca. 4 timer og køre tilbage til Cleveland, dog med et hurtigt stop ved en ananas-farm hvor jeg lige skulle købe en frisk plukket ananas! Meget sjovt lige at prøve!!

Pukkelhval som leger i havet

Resten af ferien har vi brugt på at tage til Byron Bay, Ipswich også lige ind forbi Brisbane engang imellem. Byron Bay var et sted hvor jeg var i rimelig lang tid sidste gang, så det var meget sjovt med et gensyn. Jeg havde desværre ondt i hovedet den dag, men fandt ud af at det havde været 36 grader så det kunne godt tænkes at det var derfor! Ipswich er en by som ligger inde i landet unden strand eller nogen videre spændene natur, men der var en fantastisk flot park hvor man kan se div. dyr som lever her down under.  Vi var også lige på en gammel fabrik som har lavet damplokomotiver, men var lavet om til et museum nu. Ellers har jeg bare nydt at have ferie og nu hvor jeg starter i praktik igen er der kun 10 uger tilbage af praktikken og kun 12 uger til Ditte kommer;-)  

Håber ellers i har det godt derhjemme.

I min 2. løn har jeg valgt at tage til Australien for at opleve hvordan pædagogik fungerer i en anden kultur. Grunden til at jeg netop har valgt Australien er, at de ikke er så langt fra vores kultur i deres tankegang som f.eks. Asien. En fordel ved Australien er at de snakker engelsk, så kommunikationen kan foregå nemmere og mere præcist, end hvis det skulle foregå igennem tegn og fagter.

Skolen hedder Redland District Special School forkortet RDSS. Jeg er i en klasse som består af 5 elever – to i kørestol og som er nonverbale og tre som er mobile hvoraf to af dem er verbale, men bruger deres sprog yderst sjældent, den sidste er nonverbal men bruger billeder til at kommunikere med. Der er til en normal dag en lærer, en medhjælper og en studerende til de fem børn, men når vi skal væk fra skolen, f.eks. om torsdagen hvor der er svømning, er der to frivillige som hjælper til med at lave aktiviteter og passe på børnene. Børnene er henholdsvis 10, 11, 14, 17 og 18år gamle, så det vil sige at der er to elever som bliver færdige med skolen til sommer (Australsk).

Fagligt mål:

Hvad: Jeg vil lave et projekt som vil hjælpe til at styrke motorikken samt fokus på sanserne for en af eleverne. 

Hvorfor: Det vil jeg gøre for at give eleven mulighed til at udvikle kompetencer så eleven kan blive mere selvhjulpen, og derigennem påvirke elevens selvværd.

Hvordan: Igennem forskellige projekter med fokus på motorikken og sanserne, som jeg vil lave med den bestemte elev, vil elevens motorik og sanser blive trænet og derigennem styrket. Jeg vil ligeledes skaffe mig viden om emnet ved at læse relevant litteratur.

Hvad: Jeg observerer en af eleverne med henblik på hans nonverbale kommunikation.

Hvorfor: Det vil jeg gøre fordi eleven tit bliver skældt ud og i visse situationer har svært ved at holde koncentrationen på det der foregår.

Hvordan: Jeg vil lave en skriftlig observation af denne elev inden, under og efter de situationer eleven har svært ved at koncentrer sig i. Efter observationen vil jeg laven en konklusion ud fra hvad jeg vil kunne tolke fra barnets signaler.

Personligt mål:

Hvad: Jeg vil så vidt muligt få kendskab til skolens/institutionen ledelse og virke.

Hvorfor: Ved at have kendskab til RDSS´s ledelse og virke kan det være med til at give mig en bedre forståelse af hvad og hvorfor de arbejder som de gør.

Hvordan: Jeg vil have samtaler om emnet med min vejleder og med ledelsen, samt læse teorier indenfor området KOL.

Hvad: Under praktikken vil jeg sætte mig ind i institutionens kultur, f.eks. hvilke højtider ol. fejrer RDSS? og gør de det anderledes end i Danmark?

Hvorfor: Ved at jeg sætter mig ind i kulturen i RDSS kan det være med til at give mig en forståelse for at de måske gør tingene anderledes end os danskere.   

Hvordan: Det vil jeg gøre ved aktivt at engagere mig i de højtider, som foregår mens jeg er i praktik, samt ved samtaler om emnet med min vejleder.

Dagen efter tog Maria og jeg til Australia zoo (Den Stive Irwin havde).. det tog ca 2 timer at køre derop, så det var en god øvelse for mig at køre i venstre side af vejen. Syntes selv at jeg er ved at være ret god til at køre i bilen:-) He he mor! Men da vi ankom til zoo startede vi med lige at spise vores madpakker (for lige at spare lidt på pengene). Men så så vi på en hel masse flotte dyr, det bedste ved den zoo er at der en en masse dyr fra Australien, så vi klappede en kænguru og en koala( dejlige bløde dyr) . Vi så også de slanger som lever ude i naturen her omkring, men håber på at den var den eneste gang kommer til at se dem;-)

Der var også shows hvor de viste krokodiller som hoppede op af vandet og fugle som fløj rundt om os, meget flot og spændene. De fortalte også hvad man skulle gøre hvis man blev bidt af en slange og hvis man kom fortæt på en krokodille.. Skønt med lidt info ang. det!! Men jeg var jo i den zoo sidste gang jeg var i Australien, så det var også meget gensynet med den som jeg syntes var meget sjovt! Men det er jo altid sjovt at de dyr.